Om wienerbrød og drikkepenge

Det tidspunkt, da jeg stærkest føler, at jeg ikke længere kan følge med udviklingen, er hvis jeg ser priserne i en bagerbutik.

Jeg nævnte det for min far, der på det tidpunkt var over 90, og fortalte, hvordan jeg huskede en pige, der engang i 1940-erne fik besked af sin mor, hun skulle køre til bageren og hente 11 stk. 11-øres wienerbrød og 7 stk. 7-øres. Jeg husker det, fordi hun syntes det lød så fjollet.

Min far sagde, at da han var dreng, hed det en 2-øres kage.

Han fortalte, at han boede nær ved Østerbro gasværk, og når kuskene kom fra værket med et læs koks, kunne hestene have svært ved at komme op over bakken. Så kom de små drenge løbende og hjalp med at skubbe, og til gengæld kastede kusken så e par 2-ører til dem.

Jeg tror ikke, at de kuske var sæligt velhavende, men i wienerbrødspriser vil det svare til, at en chauffør, der blev skubbet i gang, ville kaste et par 10-kroner.

Det tror jeg ikke på ville ske.