Hvad er en skatteborger?

Når stat eller kommune bruger penge til noget, som en eller anden mener kunne undværes, så hedder det sig altid, at skatteborgernes penge er brugt forkert.
Men hvad er en skatteborger? Det er et gammelt udtryk fra dngang, da folk under en vis indtægt ikke betalte indtægtsskat (men told og afgifter) og derfor ikke havde stemmeret. Hvis ikke man var skatteborger, var man altså et andenrangs menneske, som samfundet ikke regnede med. (Min farfar måtte i sine unge dage opgive en højere indtægt. end han faktisk havde, for at blive sat i skat, så han fik stemmeret).
I dag bidrager alle til samfundets økonomi ved skat eller moms. Derfor er udtrykket forældet. Det bør hedde samfundets penge, uanset om de stammer fra skat, moms, told, bøder eller fra arv efter afdøde uden arvinger.

Hvor småt kan det blive?

Den mindste skrift, jeg har prøvet som sætter, var nonpareille (udtales nonprel), her er bogstavernes højde fra top til bund seks punkt, det svarer til ca to millimeter. Der fandtes mindre grader, perle var fem punkt, diamant fire punkt, men de små grader var ulæselige og brugtes sjældent. I dag sættes tv-programmerne med nonpareille og nogle af dem med perle.Jeg må have en lup med, hvis jeg i butikker vi llæse, hvad der er i maden, eller hvad der står i brugsanvisninger. Før i tiden var det kun forsikringsselskaber der brugte så små grader og kun på bagsiden af forsikringspapirer.

Om krøllede bogstaver

Jeg har aldrig haft problemer med at læse gotiske bogstaver (trykte vel at mærke, med håndskrift er det noget andet), det skyldtes, at mellem de første bøger jeg læste, var der en lille bog med eventyr, den stammede fra min mors barndom; det var sider fra Familie-Journalen, der var blevet falset og indbundet. Det var en samling af formodentlig engelske eventyr; af en helt anden type end danske; de var spændende at læse, og det, at det var gotiske bogstaver gjorde intet, Senere i skolen var det stadig almindeligt, at en del af læsebogen var med gotiske bogstaver, men nu var jeg jo vant til dem.
Som sætterlærling lærte jeg reglerne for gotiske bogstaver, det var mest de to slags "s", der er et lille og et langt, det sidste bliver af den usikre læser ofte forvekslet med et "f". Og så er der flere ligaturer, dvs. sammenstøbninger af flere bogstaver.
Jeg fik imidlertid kun brug for denne viden en eneste gang. Det var under krigen, Hovedstadens Brugsforening fik trykt nogle kort på tysk. der stod:  Denne butik tilhører en dansk forbrugerforening,og må efter dansk lov kun sælge til medlemmer.Og det stod med Schwabacher, en sort gotisk skrift.
Nok var de tyske soldater en besættelsesmagt, men den menige soldat rettede sig efter lovens bogstav, og gik hen og købte sine flødeskumskager et andet sted.

En valghistorie

En gammel kollega fortalte denne lille erindringshistorie fra tiden før første verdenskrig. Arbejdstiden var meget lang, og det kunne knibe med, at alle kunne nå at komme hjem og ned til valgstedet inden lukketid. Men det var der råd for, et par mand ventede med at stemme, indtil valgformanden råbte, om der var nogen til stede, som endnu ikke havde afgivet sin stemme; så trådte en mand frem og meldte sig, han fik sin stemmesedddel og forsvandt bag forhænget,det tog lang tid, før han meddelte, at blyanten var knækket, og han fik en ny. Når han så havde smølet sig færdig, gentog komedien sig med en ny vælger. På den måde kunne det lykkes at få tid til de sidste.
Men han sagde også, at hans far var ude for, at hans partifæller kunne fortælle ham, at de havde ladet en anden stemme i hans sted, fordi de var i tvivl om, hvorvidt han kunne nå at komme frem til tiden.

Om demokrati

Her i landet er vi meget interesseret i demokrati i andre lande, det skal der til, siges det. Men er vi så glade for demokrati?
Prøv f.eks. at blade i Højskolesangbogen, Der er stort set tre kategorier: Der er religiøse sange og salmer; der er nationale sange, og der er de nuttede sange. Men man vil ikke finde en eneste, der handler om demokrati. Det interesserer ikke digtere. Heller ikke i prosa findes der ret meget om demokrati. Det sidste jeg har set er en historie af Carl Winther Sørensen i samlingen " Vi vandrer sol i møde" fra 1934, den hedder "Da Pløk skulle stemme", den handler om en murersvend, der må rejse på tomlen gennem hele landet for at kune stemme ved et valg i 30'erne.
Vi kan se hyldest til frihed, men det er en helt anden sag. Grundloven handler om demokrati, men også om at begrænse den.
Men jeg efterlyser digtere, der synes, at demokrati er lige så vigtigt som blå himmel, grønne marker og andet
nuttet stof.

Om håndskrift

I sin tid havde alle lært skråskrift, den har det desværre med at blive komplet ulæselig. De eneste, deer kunne skrive så man kunne læse det, var bibliotekarer. Alle kartotekskort var udfyldt i hånden, og alle med den samme letlæselige skrift; man kunne ikke se hvilken af bibliotekarerne, der havde skrevet kortet, de var alle ens. Selv troede jeg, at jeg havde en læselig håndskrift, indtil jeg som soldat skulle skrive krypterede telegrammer ned. Det var ikke ord men koder på fem bogstaver, og når de skulle dechiffreres, måtte der ikke være fej, så ville resten af telegrammet gå i skuddermudder. Der var forskel på piümn og püinm. Men som typograf så jeg eksempler på håndskrifter, der var så ulæselige, at man skulle tro, at det var løgn.
Men bedre tider var på vej; en dag så jeg en maskinsætter på vej gennem håndsætteriet, han standsede pludselig op og stod og studerede en dagseddel. "Hvem har skrevet det?" spurgte han. Jeg forklarede, at det var vor nye lærling, og at han måtte være på det første hold af elever, der forlod skolen efter at have lært den norske formskrift. Lidt efter stod alle fem maskinsættere og beundrede lærlingens håndskrift. "Tænk, hvis vore kunder skrev sådan!" lød deres dom.
Desværre synes det, som om det i dag ikke agtes så højt at skrive, så det kan læses. Og det er synd.
Formskriften er nemlig også køn. Er den skrevet med kuglepen, er den for tam; men brug en fyldepen, der gør forskel på op og nedstreger; det gør alverden til forskel

Tanker om Janteloven

Der var engang en stor forfatter, ingen kan eller kunne sige andet, end at han var et geni. Det pinte ham derimod, at der var folk, som  syntes, at han som person havde fejl; han var desværre temmelig fordrukken, og kunne være en plage for sine venner. Det, syntes han, var deres fejl, og så skrev han Janteloven.
Den giver stof til eftertanke og bør kendes af alle; men den er ikke en undskyldning for, at man kan te sig, som man vil, uden at man risikere kritik. Uanset hvor dyr en bil man har, så skal man overholde færdselsreglerne, det er ikke begrundet i misundelse, men i ønsket om lighed for loven. Husk, selv fattigrøve uden bil skal overholde hastighedsgrænserne.