lørdag den 26. december 2009

Julens sange

Når en sanger når til det punkt i sin karriere, da der er fare for, at den faste indtægt fra radioen begynder at svinde ind, er der kun en ting at gøre: udgive en sang, hvori ordet jul forekommer.Så vil pladen blive spillet mange år fremover, med den faste indtægt til følge. Det har samtidig den indbyggede forsikring mod, at der vil blive stillet kvalitetskrav. Pladevenderen skal jo i tiden op mod jul (fra oktober) blande det normale bras med en vis mængde juleplad(d)er.
Ind imellem dukker der eksempler op på det, som jeg vil kalde forhærdet tidselgemytlighed.
Det kan virke forfriskende.
Her mangler jeg dog at høre Scherfigs: "Hej hop! Nu har vi jul igen". Den findes nok ikke på plade. Vi må håbe på at et kor indsynger den. Jeg citerer første vers. Resten kan I finde på nettet.
Hej hop! Nu har vi jul igen,
med vat og lort og nissemænd
og julesalg i Jesu navn
til Herrens pris og Illums gavn.

torsdag den 24. december 2009

Om snevejr og julegaver

Til indledning et par ord om snevejr før og nu: Når der er faldet sne kan vi idag høre traktorer med roterende børster, der fjerner den sne, der ligger, hvor fejemaskinen kan komme til; men i 30'erne og 40'erne kunne man høre en hær af forfrosne mænd, der med skovle og sneskrabere gav sig i kast med vejret. Hvor kom alle disse mænd fra? Det var arbejdsløse, der i god tid havde hentet et snetegn. Så kunne de afvente et tidspunkt, da deres nummer var med på tavlen. Der kunne f.eks. stå: Snetegn nr. 250 til 400.
Nu kommer min historie: Min fader havde en yngre broder, der hed Kaj, han elskede hele sit liv at give gaver, men et år, da han var arbejdsløs og ingen penge havde, var julen en sorgens dag for ham, han var trist hele aftnen.
Næste år var han stadig arbejdsløs, men det år faldt sneen i november, han tjente gode penge og købte det år de flotteste gaver til alle familiens børn. Og så var julen reddet for ham.