mandag den 13. februar 2012

Hvad er en skatteborger?

Når stat eller kommune bruger penge til noget, som en eller anden mener kunne undværes, så hedder det sig altid, at skatteborgernes penge er brugt forkert.
Men hvad er en skatteborger? Det er et gammelt udtryk fra dngang, da folk under en vis indtægt ikke betalte indtægtsskat (men told og afgifter) og derfor ikke havde stemmeret. Hvis ikke man var skatteborger, var man altså et andenrangs menneske, som samfundet ikke regnede med. (Min farfar måtte i sine unge dage opgive en højere indtægt. end han faktisk havde, for at blive sat i skat, så han fik stemmeret).
I dag bidrager alle til samfundets økonomi ved skat eller moms. Derfor er udtrykket forældet. Det bør hedde samfundets penge, uanset om de stammer fra skat, moms, told, bøder eller fra arv efter afdøde uden arvinger.

Ingen kommentarer: