Kunstneren Herman Stilling sagde engang, at der var enkelte gamle vittigheder, som man burde holde vedlige, selvom de måske er uforståelige for nutidens unge.
Han nævnte som eksempel den om drengen, der meddeler værkføreren, at hans far ikke kommer, fordi han er syg. Værkføreren spørger:"Er din far i sygekasse?" hvortil drengen svarer: "Nej, han ligger i en almindelig seng."
Nu vil jeg bidrage med et par gode gamle.
Dagen før fars dag går en husmoder fulgt af sin lille søn ind til en cigarhandler og køber tre cigarer, der bliver udleveret i en lille pose, som hun lægger ned i sin indkøbskurv. Da de kommer ud på gaden, siger den lille: "Mor, manden troede, at du ville ryge dem selv." Moderen: "Hvorfor tror du det?" Drengen: "Jo, han sagde 'Pas på, De ikke knækker Dem' ."
En hestevogn står uden for en kælderbeværtning, hesten gumler i sin mulepose, og kusken sidder i beværtningen og får en øl, så stikker en lille dreng hovedet ind og spørger"Mand, mand, må jeg klappe din hest? Kusken svarer: "Gu må du ej, skrup af med dig:" Lidt efter er drengen der igen: "Mand, mand din hest er væltet." Hvortil kusken svarer: "Så har du jo klappet den alligevel, din satans knægt!".
tirsdag den 20. april 2010
fredag den 9. april 2010
9. april og 4. maj
I dag ævles der på fuld kraft om 9. april, og hvad den dato skulle betyde.
Jeg var 12 år i 1940, og var skræmt, for jeg vidste, at mine forældre var socialdemokrater, og jeg havde hørt om, hvordan Nazityskland behandlede anderledes tænkende, og jeg havde mødt tyskere, der havde måtet flygte fra Tyskland. Det var også noget jeg havde læst om i Socialdemokraten og i DUIs blad Rødfalken.
Hvis mine forældre havde været pæne borgerlige mennesker og havde holdt en anden avis; ja så havde jeg intet anet.
Jeg ved det, for i 1943 var jeg på en feriekoloni, og der opdagede jeg, at mine kammerater aldrig havde hørt om, at der havde været koncentrationslejre i Tyskland før krigen. De troede, at det var noget nyt, og blev overrasket ved at høre min påstand, at der var tyskere, der var blevet spærret inde der. Jeg ved ikke, om de troede mig.
Så tro ikke på dem, der hævder, at hele nationen stod samlet imod besættelsen.
Da krigen sluttede var jeg glad for at have overlevet krigen, og især fordi, man jo havde grund til at frygte, at befrielsen blev med bomber og granater; sådan som det viste sig at gå på Bornholm.
Når folk, der er født efter krigen, udtaler, at man burde havde ydet størrre modstand, med de tab, det ville medføre; så fristes jeg til at spørge, hvilke onkler eller tanter kunne I ønske ofret? For hvis det blev jeres forældre, hvad var der så blevet af jer?
Traditionen med at fejre besættelsens ophør med stearinlys i vinduerne er en smuk skik, men det bliver ikke hos mig.
Efter at vi selv er begyndt at angribe andre lande og deltage i besættelse, synes jeg ikke, vi har noget at lade andre høre
Jeg var 12 år i 1940, og var skræmt, for jeg vidste, at mine forældre var socialdemokrater, og jeg havde hørt om, hvordan Nazityskland behandlede anderledes tænkende, og jeg havde mødt tyskere, der havde måtet flygte fra Tyskland. Det var også noget jeg havde læst om i Socialdemokraten og i DUIs blad Rødfalken.
Hvis mine forældre havde været pæne borgerlige mennesker og havde holdt en anden avis; ja så havde jeg intet anet.
Jeg ved det, for i 1943 var jeg på en feriekoloni, og der opdagede jeg, at mine kammerater aldrig havde hørt om, at der havde været koncentrationslejre i Tyskland før krigen. De troede, at det var noget nyt, og blev overrasket ved at høre min påstand, at der var tyskere, der var blevet spærret inde der. Jeg ved ikke, om de troede mig.
Så tro ikke på dem, der hævder, at hele nationen stod samlet imod besættelsen.
Da krigen sluttede var jeg glad for at have overlevet krigen, og især fordi, man jo havde grund til at frygte, at befrielsen blev med bomber og granater; sådan som det viste sig at gå på Bornholm.
Når folk, der er født efter krigen, udtaler, at man burde havde ydet størrre modstand, med de tab, det ville medføre; så fristes jeg til at spørge, hvilke onkler eller tanter kunne I ønske ofret? For hvis det blev jeres forældre, hvad var der så blevet af jer?
Traditionen med at fejre besættelsens ophør med stearinlys i vinduerne er en smuk skik, men det bliver ikke hos mig.
Efter at vi selv er begyndt at angribe andre lande og deltage i besættelse, synes jeg ikke, vi har noget at lade andre høre
Abonner på:
Opslag (Atom)