Om at være senil

I de sidste tredive år har jeg set på mig selv som en tilpas tyk mand i sin bedste alder; men i de sidste par år er jeg af og til kommet i tvivl om , hvorvidt andre har det samme indtryk.
Det startede, da en ung pige (der så ud som var hun tegnet af Bjørn Wiinblad til 1001 nat) rejste sig og tilbød mig at sidde ned i en overfyldt Bus 5A. Det blev jeg lidt flov over, men senere gentog det sig, og jeg lagde mærke til, at de unge enten var sorthårede eller have tørklæde på, så det var ikke kun fordi, jeg så så affældig ud, men det var fordi, det var unge af anden etnisk herkomst, der endnu ikke var fuldt tilpasset den danske kultur.
Men da jeg på det sidste har svært ved at holde balancen i bussen, er deres altmodische opførsel ikke noget, der harmer mig, jeg nærmest påskønner det og er taknemmelig.