Dansk og matematik

Det hænder, at almindelige danske udtryk ikke er så nøjagtige, som man kunne ønske det. Det gælder især når man går ind på områder, der kan behandles matematisk.

Større og mindre
Hvis en pris er steget fra 100 kroner til 400 kroner, så er den firedoblet, eller som man ofte siger, den er fire gange så høj. Ingen kan indvende noget imod det, men hvis prisen falder fra 400 kroner til 100 kroner, så er det problematisk at sige, at den er fire gange lavere, for hvis den blot er en gang lavere, så er varen jo gratis. Så her må man hellere sige, at den er en fjerdedel eller er 300 kroner lavere.

Prisskilte
Gå en tur ned ad en gågade, der vil du se et skilt på udstilling af dametøj. Der står: ”Fra 100 kroner”, prøv at lede, der er intet til 100 kroner, alting er dyrere. Derfor, når du ser sådan et skilt, så oversæt det til det, der menes: ”Mindst 100 kroner”. Så slipper du for at ærgre dig.

Det modsatte kontra det omvendte
Det modsatte af tallet 5 er minus fem, men det omvendte af 5 er en femtedel.

Varme og kulde
Når temperaturen stiger fra ti grader til tyve, er der mange, der vil sige, at det er blevet dobbelt så varmt. Og omvendt, når om vinteren temperaturen falder fra minus 10 grader til minus 20 grader, så siger man, at der er dobbelt så koldt. Det er alt sammen noget der kommer af, at vi ser på Celsius-skalaens tal, men hvad nu, hvis vi så på Fahrenheit-skalaen, så vil det første eksempel være en stigning fra 50 til 68, og i det andet tilfælde vil det være et fald fra 14 til minus 4.

Chance
I almindeligt sprogbrug er ordet chance noget positivt; man tager chancen for at vinde i lotteriet, og selv når man i trafikken tager en chance, så er det i forhåbning om, at det går godt. Men ingen ønsker at tale om chancen for at få lungekræft; her vil man tænke på risikoen.
I matematik har man et neutralt ord, der kan anvendes overalt, her taler man om sandsynligheden. Det bevirker imidlertid, at man ikke ser så lyst på muligheden for at vinde i lotto, når man først tænker på den kolde og beregnelige sandsynlighed frem for den mere håbefulde chance.

Lydstyrke
Styrken af en lyd, støj eller musik, måles i decibel. Man kan let tro, at hvis trafikstøjen måles til at være 40 decibel den ene dag og til 80 decibel næste dag, at så er støjen blevet dobbelt så stærk. Det er imidlertid en fejl, for decibel er en logaritmisk skala, så for hver 10 decibel er støjen 10-doblet; så de 40 decibel betyder en stigning på 10.000 gange.

Jordskælv
Styrken af et jordskælv udtrykkes ved et tal på Richterskalaen. Det er en logaritmisk skala, så Richtertallet 6 betyder at udslaget på måleren er ti gange større end ved Richtertallet 5.