lørdag den 19. februar 2011

Skriftstørrelser

I bogtryk har man et mål,der hedder et punkt. De forskellige skriftstørrelser har hver deres navn.
Man måler fra det øverste af et versal (stort) bogstav til det nederste af et nedhængende bogstav. En 6 punkt skrift hedder Nonpareil (udtales nonprel), 8 punkt er Petit, 10 punkt er Korpus, 12 punkt Cicero, 14 punkt Mittel, 16 punkt Tertia, 20 punkt Text.
Hvis satsen er kompres, vil nedhængende bogstaver røre ved næste linjes versaler, det vil være uskønt, og derfor bliver satsen skudt, dvs. der indskydes to punkt ekstra mellem linjerne.
Nu er der små forskelle på de typografiske mål verden over, derfor svarer Words mål ikke til typografiske mål her i landet.
Når en skriftstørrelse i Word hedder 12 pkt, så svarer det nærmest til skudt korpus, for skydningen regnes med i de 12 pkt.

Ingen kommentarer: