En valghistorie

En gammel kollega fortalte denne lille erindringshistorie fra tiden før første verdenskrig. Arbejdstiden var meget lang, og det kunne knibe med, at alle kunne nå at komme hjem og ned til valgstedet inden lukketid. Men det var der råd for, et par mand ventede med at stemme, indtil valgformanden råbte, om der var nogen til stede, som endnu ikke havde afgivet sin stemme; så trådte en mand frem og meldte sig, han fik sin stemmesedddel og forsvandt bag forhænget,det tog lang tid, før han meddelte, at blyanten var knækket, og han fik en ny. Når han så havde smølet sig færdig, gentog komedien sig med en ny vælger. På den måde kunne det lykkes at få tid til de sidste.
Men han sagde også, at hans far var ude for, at hans partifæller kunne fortælle ham, at de havde ladet en anden stemme i hans sted, fordi de var i tvivl om, hvorvidt han kunne nå at komme frem til tiden.

Om demokrati

Her i landet er vi meget interesseret i demokrati i andre lande, det skal der til, siges det. Men er vi så glade for demokrati?
Prøv f.eks. at blade i Højskolesangbogen, Der er stort set tre kategorier: Der er religiøse sange og salmer; der er nationale sange, og der er de nuttede sange. Men man vil ikke finde en eneste, der handler om demokrati. Det interesserer ikke digtere. Heller ikke i prosa findes der ret meget om demokrati. Det sidste jeg har set er en historie af Carl Winther Sørensen i samlingen " Vi vandrer sol i møde" fra 1934, den hedder "Da Pløk skulle stemme", den handler om en murersvend, der må rejse på tomlen gennem hele landet for at kune stemme ved et valg i 30'erne.
Vi kan se hyldest til frihed, men det er en helt anden sag. Grundloven handler om demokrati, men også om at begrænse den.
Men jeg efterlyser digtere, der synes, at demokrati er lige så vigtigt som blå himmel, grønne marker og andet
nuttet stof.