torsdag den 20. oktober 2011

Hvor småt kan det blive?

Den mindste skrift, jeg har prøvet som sætter, var nonpareille (udtales nonprel), her er bogstavernes højde fra top til bund seks punkt, det svarer til ca to millimeter. Der fandtes mindre grader, perle var fem punkt, diamant fire punkt, men de små grader var ulæselige og brugtes sjældent. I dag sættes tv-programmerne med nonpareille og nogle af dem med perle.Jeg må have en lup med, hvis jeg i butikker vi llæse, hvad der er i maden, eller hvad der står i brugsanvisninger. Før i tiden var det kun forsikringsselskaber der brugte så små grader og kun på bagsiden af forsikringspapirer.

tirsdag den 4. oktober 2011

Om krøllede bogstaver

Jeg har aldrig haft problemer med at læse gotiske bogstaver (trykte vel at mærke, med håndskrift er det noget andet), det skyldtes, at mellem de første bøger jeg læste, var der en lille bog med eventyr, den stammede fra min mors barndom; det var sider fra Familie-Journalen, der var blevet falset og indbundet. Det var en samling af formodentlig engelske eventyr; af en helt anden type end danske; de var spændende at læse, og det, at det var gotiske bogstaver gjorde intet, Senere i skolen var det stadig almindeligt, at en del af læsebogen var med gotiske bogstaver, men nu var jeg jo vant til dem.
Som sætterlærling lærte jeg reglerne for gotiske bogstaver, det var mest de to slags "s", der er et lille og et langt, det sidste bliver af den usikre læser ofte forvekslet med et "f". Og så er der flere ligaturer, dvs. sammenstøbninger af flere bogstaver.
Jeg fik imidlertid kun brug for denne viden en eneste gang. Det var under krigen, Hovedstadens Brugsforening fik trykt nogle kort på tysk. der stod:  Denne butik tilhører en dansk forbrugerforening,og må efter dansk lov kun sælge til medlemmer.Og det stod med Schwabacher, en sort gotisk skrift.
Nok var de tyske soldater en besættelsesmagt, men den menige soldat rettede sig efter lovens bogstav, og gik hen og købte sine flødeskumskager et andet sted.