Om krøllede bogstaver

Jeg har aldrig haft problemer med at læse gotiske bogstaver (trykte vel at mærke, med håndskrift er det noget andet), det skyldtes, at mellem de første bøger jeg læste, var der en lille bog med eventyr, den stammede fra min mors barndom; det var sider fra Familie-Journalen, der var blevet falset og indbundet. Det var en samling af formodentlig engelske eventyr; af en helt anden type end danske; de var spændende at læse, og det, at det var gotiske bogstaver gjorde intet, Senere i skolen var det stadig almindeligt, at en del af læsebogen var med gotiske bogstaver, men nu var jeg jo vant til dem.
Som sætterlærling lærte jeg reglerne for gotiske bogstaver, det var mest de to slags "s", der er et lille og et langt, det sidste bliver af den usikre læser ofte forvekslet med et "f". Og så er der flere ligaturer, dvs. sammenstøbninger af flere bogstaver.
Jeg fik imidlertid kun brug for denne viden en eneste gang. Det var under krigen, Hovedstadens Brugsforening fik trykt nogle kort på tysk. der stod:  Denne butik tilhører en dansk forbrugerforening,og må efter dansk lov kun sælge til medlemmer.Og det stod med Schwabacher, en sort gotisk skrift.
Nok var de tyske soldater en besættelsesmagt, men den menige soldat rettede sig efter lovens bogstav, og gik hen og købte sine flødeskumskager et andet sted.