onsdag den 27. august 2008

Solidaritet - et smukt ord

Dagens erindring er af den triste slags, den stammer fra den første gang, jeg blev klar over, hvor smålige vi er, når det gælder.
Scenen er i Folkets Hus kort tid efter krigen.
Typografernes lærlingeforening havde generalforsamling, og formanden aflagde beretning. Det fremgik heraf, at typografernes fagforening havde opfordret mestrene til at hæve lærlingenes løn, da priser var steget, og det var dyrt at have de unge mennesker på kost. Mestrene havde ikke været uvillige, de ville øge lønnen med en krone om ugen; men det var på den betingelse, at hjemmene fik besked, da man jo ellers ville risikere, at de unge mennesker beholdt den krone selv, og den ikke kom husholdningsbudgettet til gode.
Dette udløste et brøl af harme. Så kunne det fandeme være lige meget!
Første års løn lå på ti kroner om ugen, og så steg lønnen med en krone hvert år.
Hvad kunne man få for en krone? Ja, man kunne f.eks. købe tre franskbrød, så lidt var den værd.
Men her havde vi en flok idealistiske unge mennesker. Der var ikke den kinesiske kuli, eller landarbejder i USAs sydstater, som de ikke var solidariske med, men deres egen familie kneb det med.
Men hvad, sådan er menneskene, man skal blot ikke forvente for meget, så blive man ikke skuffet

torsdag den 21. august 2008

Om at være senil

I de sidste tredive år har jeg set på mig selv som en tilpas tyk mand i sin bedste alder; men i de sidste par år er jeg af og til kommet i tvivl om , hvorvidt andre har det samme indtryk.
Det startede, da en ung pige (der så ud som var hun tegnet af Bjørn Wiinblad til 1001 nat) rejste sig og tilbød mig at sidde ned i en overfyldt Bus 5A. Det blev jeg lidt flov over, men senere gentog det sig, og jeg lagde mærke til, at de unge enten var sorthårede eller have tørklæde på, så det var ikke kun fordi, jeg så affældig ud, men det var fordi, det var unge af anden etnisk herkomst, der endnu ikke var fuldt tilpasset den danske kultur.
Men da jeg på det sidste har svært ved at holde balancen i bussen, er deres altmodische opførsel ikke noget, der harmer mig, jeg nærmest påskønner det og er taknemmelig.

søndag den 17. august 2008

Om at bruge regler eller bruge sin sunde fornuft

En lærling på fagskolen for bogtryk havde fået den opgave at sætte et stykke, hvor manuskriptet var på engelsk. Lidt efter tilkaldte han læreren: "Der mangler et komma her", sagde han. Det imponerede læreren, lærlingen var ikke overvældende kløgtig, men at kende til tegnsætning på engelsk, det er da noget. "Hvorfor tror du det?" spurgte han. "Jo" svarede knægten," Der skal da altid komma foran men." Det var håbløst af forklare ham, at men måske betød noget andet på engelsk. Han holdt på, at det havde han lært i skolen.
Tilsvarende havde jeg en yngre lærekammerat, der holdt på reglen om at st, sp, sk aldrig skilles må. Jeg måtte bede ham dele istap, ispind og iskage, før han indså, at der var undtagelser til reglen.
I vore dage er det komputerne, der er dumme, det forklarer mange af de mærkelige orddelinger, der optræder i aviser og andre tryksager.
Det program, der vil dele ordet koldskål rigtigt, vil lave fejl i ordet spidskål. Hvordan undgår man disse fejl. Først og fremmest ved at læse korrektur. Men man kan forudse problemet allerede mens man skriver teksten første gang. Hvis man benytter Word, er der et lille fif: Man indsætter en skjult bindestreg i ordet, der hvor det eventuelt skal deles. Det gøres ved at trykke på Ctrl og bindestreg samtidig. Når teksten printes ud, vil den kun ses, hvis ordet skal deles. Det kan også bruges, hvis der er blevet for store ordmellemrum i en linje. Så sætter man en skjult bindestreg ind i ordet først i næste linje, så deles det der, og problemet er løst.

fredag den 15. august 2008

Om hjernevask før og nu

Jeg husker min barndomstid i børnehave og folkeskole, som en lang gang hjernevask, det startede i børnehaven med salmer og bøn og fortsatte i skolen, her blev det religiøse ævl suppleret med nationalt bavl.
Jeg gik nogenlunde uskadt igennem maskinen, for mit barndomshjem var fri for den slags. Det betyder ikke, at der ikke var andre påvirkninger af mit unge sind. Hertil hører propaganda, som jeg ser tilbage på med glæde. Et par bøger, der udkom, da jeg var 7-8 år hører hertil. Forfatteren Harald Bergstedt (ham med "Solen er så rød, mor" og "Jeg ved en lærkerede") redigerede 1. og 2. bind af en antologi af fortællinger for børn.




Herfra vil jeg citere en hel historie, jeg har brugt ny retskrivning, men bevaret ældre udtryk, f.eks. "muhamedaner".




MANDEN I TOGET



En lille historie om religionerne



Af Harald Bergstedt






I en kupe sad fem slubberter. Den ene var kristen, den anden var jøde, den tredie var muhamedaner, den fjerde var buddhist, og den femte var fritænker.
De kom fra hver sin del af verden, havde gået i hver sin skole, lært hver sin religion, og hver af dem sad nu og pralede af, at hans religion var den eneste rigtige, og at de andre var nogle hedningehunde, idioter og "djævelens børn". De hvæsede og spyttede på hinanden, de truede og skreg op, så der ikke var ørenlyd i kupeen; mens de mundhuggedes om, hvis religion, der var den rigtige.
Da kom der en fredelig rejsende ind med sin kuffert og sit rejsetæppe. Han satte sig i et hjørne af kupeen for at spise sin rejsemad i fred og ro uden at blande sig i kævleriet.
Men nu for de andre over ham og ville ha ham med ind i deres skænderads. Den kristne ville absolut gøre ham til kristen. Jøden ville gøre ham til jøde. Muhamedaneren ville omvende ham til muhamedaner og fritænkeren til fritænker.
Den rejsende bad, om han ikke måtte få lov til at passe sig selv. Han var ude på en vigtig rejse og havde meget alvorlige ting at tænke på.
Men nu blev de alle fem fornærmede og faldt i fællesskab over ham og plyndrede ham. Den ene tog hans kuffert, den anden hans tæppe, den tredie hans mad, den fjerde hans penge, og den femte gav ham et spark ud af døren; hvorefter de alle fem satte sig til at dele byttet og mundhugges videre.
- - -
Plyndret og blodig gik den arme rejsende ned gennem toget og fandt endelig ind i en lun og fredelig kupe.
Her sad der fem flinke og rare mennesker. Den ene var kristen, den anden var jøde, den tredje muhamedaner, den fjerde buddhist og den femte fritænker.
Også de kom fra hver si del af verden, havde gået i hver sin skole og lær hver sin religion. Men da de var kloge og gode mennesker alle fem, så var de netop ivrige efter at høre hinandens meninger, for om de muligvis kunne lære noget nyt eller godt hos hinanden, eller finde ud af, hvis religion, der var den rigtigste.
Men da den fremmede kom ind i kupeen, så hørte de straks op med at tale om religioner og gav sig i stedet for til at udspøre ham om, hvordan han var kommet så galt afsted.
Og alle fem havde ondt af ham og ville gerne hjælpe ham. Den ene gav ham et tæppe, den anden gav ham mad, den tredje gav ham penge, den fjerde forbandt hans sår, og den femte påtog sig
at hente politiet, når toget standsede for at skaffe ham hans ret.
Den fremmede havde siddet dødbleg af harme og fortvivlelse. Nu fyldtes han påny af glæde ved at møde så megen godhed og kammeratlig hjælpsomhed. Og da toget standsede, så rystede han deres hænder til tak og sagde:
- - - Farvel allesammen, hver og en. Jeg kender jer jo ikke, og I kender heller ikke mig. Jeg ved ikke, hvad religion I har hver for sig, jeg ved heller ikke, hvis religion, der er den rigtige. Jeg tror sandheden er international lige som solen og luften og ligeligt fordelt ud over alle nationer og religioner. Jeg ved kun, at I er mine medmennesker og gode kammerater -- alle fem -- og at jeg vil huske jer og takke jer alle, så længe jeg lever..


torsdag den 14. august 2008

Tanker om demokrati

Som led i bestræbelserne for at ensrette den danske befolkning har regeringen nedsat en gruppe af smagsdommere, der har udgivet en demokratikanon.
Kvaliteten af dette udvalgs arbejde kan ses af, at såvel Paulus som Luther bliver nævnt, som personer, der har fremmet den demokratiske tanke.
Jeg tror, at det ville have forbløffet begge de herrer. Nutidens danske udgave af kristendom-light er ganske vist ikke til hinder for demokrati, men tidligere tiders udlægning var næppe så demokratisk, at det kunne mærkes.
Jeg vil gerne yde mit bidrag til samlingen af eksempler på demokratisk tankegang:
I min læretid på et københavnsk trykkeri oplevede jeg følgende: Lige efter krigen blev en meget dygtig typograf ansat; men det vakte harme hos en del af de ansatte, for den pågældende var tysk statsborger, selv om han havde levet årtier i Danmark, og man sagde, at han havde været med i en væbnet tysk afdeling under krigen.
På det tidspunkt var der overalt i den danske befolkning en hysterisk stemning, der nærmede sig lynchmentalitet.
Da var det, jeg så den demokratiske tankegang for fuld udblæsning. En del af de ældste kolleger sagde, at uanset hvad manden blev beskyldt for, så skulle han have lov til at forsvare sig.
Det skete så på et klubmøde, der var jeg ikke med, for jeg var kun lærling, og så demokratiske var man dog heller ikke.
På mødet kunne han fortælle, at han havde været indkaldt, men det var jo ikke med hans gode vilje. Derefter faldt modviljen mod hans ansættelse væk.
Jeg glemmer ikke de ældre svende, der gik imod hysteriet og forsvarede demokratiet.

tirsdag den 12. august 2008

Dansk og matematik

Det hænder, at almindelige danske udtryk ikke er så nøjagtige, som man kunne ønske det. Det gælder især når man går ind på områder, der kan behandles matematisk.

Større og mindre
Hvis en pris er steget fra 100 kroner til 400 kroner, så er den firedoblet, eller som man ofte siger, den er fire gange så høj. Ingen kan indvende noget imod det, men hvis prisen falder fra 400 kroner til 100 kroner, så er det problematisk at sige, at den er fire gange lavere, for hvis den blot er en gang lavere, så er varen jo gratis. Så her må man hellere sige, at den er en fjerdedel eller er 300 kroner lavere.

Prisskilte
Gå en tur ned ad en gågade, der vil du se et skilt på udstilling af dametøj. Der står: ”Fra 100 kroner”, prøv at lede, der er intet til 100 kroner, alting er dyrere. Derfor, når du ser sådan et skilt, så oversæt det til det, der menes: ”Mindst 100 kroner”. Så slipper du for at ærgre dig.

Det modsatte kontra det omvendte
Det modsatte af tallet 5 er minus fem, men det omvendte af 5 er en femtedel.

Varme og kulde
Når temperaturen stiger fra ti grader til tyve, er der mange, der vil sige, at det er blevet dobbelt så varmt. Og omvendt, når om vinteren temperaturen falder fra minus 10 grader til minus 20 grader, så siger man, at der er dobbelt så koldt. Det er alt sammen noget der kommer af, at vi ser på Celsius-skalaens tal, men hvad nu, hvis vi så på Fahrenheit-skalaen, så vil det første eksempel være en stigning fra 50 til 68, og i det andet tilfælde vil det være et fald fra 14 til minus 4.

Chance
I almindeligt sprogbrug er ordet chance noget positivt; man tager chancen for at vinde i lotteriet, og selv når man i trafikken tager en chance, så er det i forhåbning om, at det går godt. Men ingen ønsker at tale om chancen for at få lungekræft; her vil man tænke på risikoen.
I matematik har man et neutralt ord, der kan anvendes overalt, her taler man om sandsynligheden. Det bevirker imidlertid, at man ikke ser så lyst på muligheden for at vinde i lotto, når man først tænker på den kolde og beregnelige sandsynlighed frem for den mere håbefulde chance.

Lydstyrke
Styrken af en lyd, støj eller musik, måles i decibel. Man kan let tro, at hvis trafikstøjen måles til at være 40 decibel den ene dag og til 80 decibel næste dag, at så er støjen blevet dobbelt så stærk. Det er imidlertid en fejl, for decibel er en logaritmisk skala, så for hver 10 decibel er støjen 10-doblet; så de 40 decibel betyder en stigning på 10.000 gange.

Jordskælv
Styrken af et jordskælv udtrykkes ved et tal på Richterskalaen. Det er en logaritmisk skala, så Richtertallet 6 betyder at udslaget på måleren er ti gange større end ved Richtertallet 5.

lørdag den 9. august 2008

Om wienerbrød og drikkepenge

Det tidspunkt, da jeg stærkest føler, at jeg ikke længere kan følge med udviklingen, er hvis jeg ser priserne i en bagerbutik.

Jeg nævnte det for min far, der på det tidpunkt var over 90, og fortalte, hvordan jeg huskede en pige, der engang i 1940-erne fik besked af sin mor, hun skulle køre til bageren og hente 11 stk. 11-øres wienerbrød og 7 stk. 7-øres. Jeg husker det, fordi hun syntes det lød så fjollet.

Min far sagde, at da han var dreng, hed det en 2-øres kage.

Han fortalte, at han boede nær ved Østerbro gasværk, og når kuskene kom fra værket med et læs koks, kunne hestene have svært ved at komme op over bakken. Så kom de små drenge løbende og hjalp med at skubbe, og til gengæld kastede kusken så e par 2-ører til dem.

Jeg tror ikke, at de kuske var sæligt velhavende, men i wienerbrødspriser vil det svare til, at en chauffør, der blev skubbet i gang, ville kaste et par 10-kroner.

Det tror jeg ikke på ville ske.

torsdag den 7. august 2008

Om paratviden

For et par år siden blev hele landet rystet ved at erfare at skoleelever ikke mere spildte tiden i geografitimerne med at indøve bynavne på remse. Det fik vor undervisningsminister til at gå i aktion for det bereb, der hedder paratviden. I den anledning skrev jeg følgende indlæg i lærernes fagblad:

Paratviden er godt!
Jeg ik ud af skolen med realeksamen i 1944, og jeg husker det meste af, hvad jeg har lært for eksempel i geografi.
Jeg ved at Kina har 400 millioner indbyggere, og at det er præcis 100 gange mere end i Danmark, hvad der viser, at vi er en lille udsøgt skare. Jeg ved, at Prag er hovedstaden i Tjekkoslovakiet og hvor den polske korridor ligger.
Jeg er glad for min paratviden, der har sparet mig for senere at skulle søge oplysninger.

onsdag den 6. august 2008

Opslag

Følgende tekst har jeg printet ud på A5 papir og ophængt i busstoppestders læskure. Følg mit eksempel, så vil livet være blevet bedre allerede om en halv snes år:

Hvis du ikke har din mor med til at rydde op efter dig,
er der kun en udvej:

DU MÅ SELV
LÆGGE DINE CIGARETSKOD
I BØTTEN

Så behøver dine modmennesker
ikke føle, at de lever
på bunden af
et askebæger

Fremmedord som krydderi

I sin tid var der et stormagasin, der hed Magasin du Nord, det er fransk og skulle efter min ordbogbetyde Nordens butik.
Så skiftede det navn til Magasin, men alle vi, der er glade for det fremmedartede, blev ved med at udtale det på en affekteret måde, så man kan høre, at vi er med på den værste.
Nu står der med kæmpebogstaver Magasin Sale, så jeg fandt min fransk-danske ordbog frem og så at sale betyder snavset, - det var da sært.
Så prøvede jeg med engelsk-dansk ordbog, her står der, at sale betyder salg.
Jeg tror betydningen ligger midt imellem, det er sikkert udsalg af varer, der er blevet lidt nusset.
Eller hvad mener I.