torsdag den 7. august 2008

Om paratviden

For et par år siden blev hele landet rystet ved at erfare at skoleelever ikke mere spildte tiden i geografitimerne med at indøve bynavne på remse. Det fik vor undervisningsminister til at gå i aktion for det bereb, der hedder paratviden. I den anledning skrev jeg følgende indlæg i lærernes fagblad:

Paratviden er godt!
Jeg ik ud af skolen med realeksamen i 1944, og jeg husker det meste af, hvad jeg har lært for eksempel i geografi.
Jeg ved at Kina har 400 millioner indbyggere, og at det er præcis 100 gange mere end i Danmark, hvad der viser, at vi er en lille udsøgt skare. Jeg ved, at Prag er hovedstaden i Tjekkoslovakiet og hvor den polske korridor ligger.
Jeg er glad for min paratviden, der har sparet mig for senere at skulle søge oplysninger.

Ingen kommentarer: