Her i landet er vi meget interesseret i demokrati i andre lande, det skal der til, siges det. Men er vi så glade for demokrati?
Prøv f.eks. at blade i Højskolesangbogen, Der er stort set tre kategorier: Der er religiøse sange og salmer; der er nationale sange, og der er de nuttede sange. Men man vil ikke finde en eneste, der handler om demokrati. Det interesserer ikke digtere. Heller ikke i prosa findes der ret meget om demokrati. Det sidste jeg har set er en historie af Carl Winther Sørensen i samlingen " Vi vandrer sol i møde" fra 1934, den hedder "Da Pløk skulle stemme", den handler om en murersvend, der må rejse på tomlen gennem hele landet for at kune stemme ved et valg i 30'erne.
Vi kan se hyldest til frihed, men det er en helt anden sag. Grundloven handler om demokrati, men også om at begrænse den.
Men jeg efterlyser digtere, der synes, at demokrati er lige så vigtigt som blå himmel, grønne marker og andet
nuttet stof.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar