Jeg tror de fleste kan genkende det første af de to ord i overskriften. Det er de første seks bogstaver på tastaturet af en skrivemaskine, og det er overgået til komputoren, så alle kender den rækkefølge; men der findes jo andre tastaturer. På en sættemaskine var der en anden opstilling. Jeg har aldrig været maskinsætter, men som håndsætter skulle jeg ombryde satsen, f.eks. inddele satsen i enkelte sider. En linotype støbte en linje ad gangen; det kunne ske, at maskinsætteren havde brug for at gøre opmærksom på, at her skulle der ske noget, en tabel indsættes eller lignende, og derfor lod han fingeren glide ned ad den første række taster, og så stod der: ETAOIN ETAOIN ETAOIN, næste række gav så: SHRDLU. Det ville sætteren så straks opdage.
Det at det var hele linjer betød, at hvis en fejl skulle rettes, så måtte hele linjen skiftes ud. Hvis sætteren, der skiftede denne linje tog fejl og satte den nye linje ind et forkert sted, så var der først mulighed for trykfejl, og den slags kan så ses i en bog hundrede år senere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar