Om kunstfærdig typografi

Jeg har tidligere brokket mig over moderne typografi, der glemmer at undgå horeunger og franske ditto. Jeg vil her fortsætte mit brokkeri, men først lidt historie.
For ca. halvandet hundrede år siden havde Frankrig en konge, der hed Louis-Philippe; ikke alle var lige begejstret for ham, og et blad bragte endog tegninger, hvor han blev afbildet som en pære.







Den slags svineri kan man jo ikke have, så bladet blev bragt for retten og dømt. Dommen skulle bringes i bladet, og det blev den. Se blot her forsiden:





Den slags må jo aftvinge en respekt, jeg har den dybeste beundring for den typograf, der har satt denne forside.
I vore dage ville den slags kunne udføres med nogle få klik med musen, og det kan desværre let forlede til, at det bliver brugt for tit. Resultatet er desværre, at mange linjer bliver hakket i stykker, så teksten er vanskelig at læse. Og det vil jeg gerne brokke mig over.