Om sætternissen

Her imod årets slutning ses der nisser allevegne; men jeg vil hylde en enkelt, som jeg kender en del til: nemlig sætternissen.
Det er ham, man kan give skylden for alle de tyrkfejl, der findes.
Nogle fejl kalder smilet frem, mens andre føles som en katastofe. Til de sidste hører fejl i et årsregnskab, det kan kræve at oplaget kasseres, og et nyt må trykkes.
Min far var i mange år beskæftiget med annoncerne i Social-Demokraten og fortalte om en pinlig fejl: Ved ombrydningen var en dødsannonce blevet tilføjet en linje med teksten: "afgået med kul til Newcastle".
Enkelte fejl kan fremkaldes med vilje. På trykkeriets kontor var der en dame, jeg mener hun hed Hilda Andersen. Hun fik trykt nogle visitkort, og hun fortalte mig om det chock, hun fik, da hun åbnede den fine æske med de to hundrede visitkort og så, at det øverste kort lød på Hulda Andersen. Detr lettede dog, da det viste sig, at det kun var de tre øverste, der så sådan ud.