onsdag den 23. maj 2012

En nyttig bog

Den har 174 sider. 17x11 cm. Men er sprængfyldt med information. Den er trykt i 1881 og har tilhørt min bedstfar. Den hedder:
Nyeste Brev- Beregnings- og Formularbog. En Haandbog for Hvermand.
I den er der eksempler på forretningsbreve, kontrakter og privatbreve, af de sidste kan nævnes: En Søn melder Forældrene om sin forlovelse eller Frierbrev til en midaldrende Enke.
Og så er der lange lister over de korrekte titulaturer. Hvem ved i  dag, at direltøren for den botaniske have skal tituleres Højædle og velbyrdige Hr. Eller at en stiftsprovst er Høj- og velbaarne, højærværdige Hr.
Så er der mønt, mål og vægt. Pengene er lette nok, det er kroner og øre. Det er sværere med mål og vægt.
1 Alen à 2 Fod  à 12 Tommer à 12 Linjer eller 4 Kvarter à 4 Sekstendedele.
1 stot Tusinde er 10 Hundrede à 6 Snese eller 2 Skok. Et almindeligt Tusinde er ti Hundrede à 5 Snese. 1 Snes er 20 Stykker. !1Zimmer er 4 Deger à 10 Skind.
Og sådan bliver det ved.
Der er rentetabeller og beregningstabeller. Så følger syv sider med
Vejledning i det engelske Sprog (med udtale) for Udvandrere til Amerika
De sidste to sider er lister over hvad Pios Forlag ellers kan tilbyde.
Alt i alt en uudtømmelig kilde af ligegyldig information.

Ingen kommentarer: