Har De noget, De skal have klinket?

I vores skab med tallerkener er der en, som er lidt anderledes. Hvis man vender bunden i vejret på den, vil man se, at den har været revnet og limet sammen og som ekstra forstærkning er der sat et par kraftige metalklinker i til at holde skåret på plads.
Vi er ellers ikke meget for at beholde skåret porcellæn, men den tallerken vil vi beholde som et minde om den tid, da man gemte stykkerne fra ituslåede dele til den dag, da en mand ringede på med spørgsmålet:"Har De noget, De skal have klinket?". Han kom en gang om året, og kunne kyndigt bese skårene og udtale sig om, hvorvidt reparationen var mulig, og hvor mange klinker der var nødvendig. For man betalte for hver klinke.
I skolen var det i fysikundervisningen muligt at benytte klinkerne som eksempel på. at metaller udvidede sig i varme og trak sig sammen, når de blev kolde. De lignede nogle meget kraftige hæfteklammer, og blev opvarmet inden de blev sat i huller, der var boret på forhånd, og så holdt de skårene sammen. Og tallerkenen kunne så bruges mange år endnu.
I dag kendes kun udtrykket: "Har du noget, du skal have klinket?", men det er at forstå som en trusel om øretæver.