En gammel kollega fortalte denne lille erindringshistorie fra tiden før første verdenskrig. Arbejdstiden var meget lang, og det kunne knibe med, at alle kunne nå at komme hjem og ned til valgstedet inden lukketid. Men det var der råd for, et par mand ventede med at stemme, indtil valgformanden råbte, om der var nogen til stede, som endnu ikke havde afgivet sin stemme; så trådte en mand frem og meldte sig, han fik sin stemmesedddel og forsvandt bag forhænget,det tog lang tid, før han meddelte, at blyanten var knækket, og han fik en ny. Når han så havde smølet sig færdig, gentog komedien sig med en ny vælger. På den måde kunne det lykkes at få tid til de sidste.
Men han sagde også, at hans far var ude for, at hans partifæller kunne fortælle ham, at de havde ladet en anden stemme i hans sted, fordi de var i tvivl om, hvorvidt han kunne nå at komme frem til tiden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar